En oplyst mester

Der kom den igen. bzzzzz bzzz.
Fluen som pludselig i en november storm dukkede op i min stue. Søgende efter lyset og sikkert også varmen, på sådan en bidende kold dag, hvor vinden rusker i træerne og flytter rundt på skraldespanden i indkørslen.
Men det er ikke kun fluer og andre insekter der søger mod lyset. Det gør vi mennesker også. Fra den dag vi første gang bryder ud af mørket, efter 9 måneder i varme og tryghed, ud i et altopslugende lys. Det lys som vi med tiden bliver så afhængige af, at vi ser det som vores ret, vores privilegium.


Nogen vil påstå, at vi sjældent oplever mørke. Alt er efterhånden så oplyst, specielt i byerne, at hvis vi kommer ud hvor der virkelig er mørkt, så ved vi ikke hvordan vi skal gebærde os.
Selv den dag vi dør, søger vi mod lyset. Folk der har haft nærdødsoplevelser, er kommet tilbage, og har fortalt om et lys, en oplyst indgang/en tunnel hvor det smukkeste lys strømmer ud fra. Alt ved dette lys var så skønt, at det var umuligt at holde sig der fra, kunne de fortælle.
Men ikke kun menneskene og dyrene, selv blomsterne, træerne og hvert nyt frø drages fra mørket mod lyset.
Selv jeg sad jo i lyset. I stilhed, en slags meditation, eller som jeg kalder det "sidde i energien".
Men hvordan kan det være, at vi på den måde søger mod lyset?
Er det et overlevelses instinkt? Er det en åndelig lov, som vi som åndelige væsner følger, fordi vi ikke kan andet?
Een ting er sikkert, vi gør det, fordi vi ikke kan lade være.
Men vi gør det også i overført betydning på det mentale/åndelige plan. Vi stræber efter oplysning. Vi ønsker at forfine vores evner, vores egenskaber, som mennesker. For at kunne løfte, ikke kun os selv, men hele menneskeheden. Løfte til et højere bevidsthedsplan. Et plan hvor alle mennesker i højere grad bruger deres intuition. I højere grad tænker i helheder frem for egoet.
Og nu tilbage i stuen. Fluen er faldet til ro på indersiden af min lampeskærm. Nu sidder den så der i en oplyst tilstand, som en oplyst mester. Det gør jeg også for en stund. Hvad med dig?

Læs flere spændende indlæg på www.lysetshus.dk Bettinas klumme