Den sunde fornuft - og hvor langt ude er egentlig for langt ude?

Den sunde fornuft. Hvad er det for en størrelse?
Det kommer lidt an på hvem du spørger, men det handler rigtig meget om at holde benene på jorden, efter min mening.
Det kan være en lille smule svært i det øjeblik du åbner døren ind til det spirituelle/åndelige univers, fordi det ikke umiddelbart kan vejes og måles.
Du mærker; hører; ser; dufter; fornemmer; føler…
Men det er faktisk rigtig vigtigt at huske.

Der hvor det bliver svært, er hvor slutter dit sind og hvor begynder det spirituelle/åndelige (den spirituelle/åndelige kontakt)?
Der er ikke et skilt eller en streg, der siger her slutter sindet og her begynder det spirituelle/åndelige. Det er en følelse/en fornemmelse.
Det er svingningshastigheder/vibrationer der harmoniseres og dermed kan overførslen ske. Jo oftere du gør det, des lettere bliver det.
Flere og flere ting som f.eks. hjernebølger kan måles. Videnskaben har målt, at der sker tydelige ændringer i hjernen, når du mediterer…
Så det er ok. Og det er nok et spørgsmål om, at få instrumenter der er avancerede nok til, at de kan måle så fine ændringer.
Så indtil videre kan det ikke med sikkerhed måles.
Den der har prøvet at have en sådan kontakt, er dog ikke i tvivl – om det er egne oplevelser eller gennem et medie.
Det er ubeskriveligt og nød til at være en førstehånds oplevelse.

Og det er så der en lille stemme kommer og siger, hvor langt ude er egentlig for langt ude?
Og det er helt ok, at spørge. Den sunde fornuft skal med i alle sammenhænge, men til gengæld skal du også være åben for andre muligheder.
Der var jo en gang menneskene troede jorden var flad. Og sådan kommer der hele tiden nye opdagelser for dem der er åbne og nysgerrige.

Sindet kan producere mange ting, det ved vi. Både godt og skidt alt efter grundtonen i det enkelte menneskes liv.
Hjernen kan programmeres. Det tager ca. en måned at få skabt nye hjerne spor (vaner i hjernens måde at arbejde på).
Man siger lige frem, du skaber selv dit liv ved tankens kraft – en tanke, bliver til et ord, bliver til en handling, bliver til en vane, bliver til et liv.

Så der er ingen tvivl i mit sind om de store ressourcer der er at hente der.
Har du arbejdet intenst med meditation; fokusering; kommunikation med dine åndelige hjælpere, så er du mere skarp, fordi du mærker dig selv og dine værdier tydeligere.
Dine beslutninger bliver taget både med hjerte og hjerne.

Læs flere spændende indlæg på www.lysetshus.dk Bettinas klumme