Sensommer superlove
L.O.C spiller i rådhusparken. Tyvstart på Aarhus festuge, siger de.
Frederiks Alle er spærret af og folk valfartet til. Alle aldersklasser. Al slags påklædning. Mange i meget lidt, fordi denne aften er den varmeste denne sommer.
Hånd i hånd kommer de, nogle med klapvogne og børn. Og så er der dem der går alene med mobilen mod øret, så er de jo ikke alene. Det er tid til at finde én at holde i hånden.
Luften er fuld af forventning. Love is in the air…


Musikken strømmer gennem gaderne, hvor bilerne plejede at køre. Nu har vi fri og nu har vi fest. Sæt dig tilbage og nyd det.
”AARHUS”, råber L.O.C. og højtalerne buldre ud over byen. Alle er her – med hånd-tegn og hele balladen.
Mørket er faldet på. Tidligt, synes vi, fordi vi har vænnet os til de lange lyse sommer aftner, men er det ikke bare mega hyggeligt sådan også?
Og hvem kan stå for charmetrolden L.O.C.? Lidt fræk og altid med et glimt i øjet.
Jeg trækker mig lidt tilbage. Tænker på min kærlighed. Min sensommer superlove.
Det er en fantastisk følelse. Også selv om han ikke er der hele tiden, og måske lige netop derfor.
Jeg elsker tosomheden med ham. Det nære og dybe vi har. Men jeg elsker også tiden alene, med mig og mit. Alt det i mig, som længes efter at folde sig ud. Det potentiale,
som der skal refleksion og mod til at dyrke og dele.
Med bevidstheden om at han er der, lige nu i gang med at gøre ting der nærer ham. Wauw.
AARHUS, råber L.O.C. igen og jeg bliver nærværende. Aftenen er ved at være slut. Nogle skal hjem, andre skal videre ud i natten.
Jeg er taknemmelig og lykkelig.