Den usynlige grænse

 På vinger bæres vore tanker

gennem tid og sted.

Vi ved ikke hvor de ender

men frugtbarheden har de med.

 

At tage det første skridt

er nogen gange svært,

men dybt inde ved du godt,

du skal bruge det du har lært.

Og længslen kalder i det fjerne,

om det du gerne kan og vil.

Men modet forsvinder fra din kerne,

når du ikke mærker det der er på spil.

Nu står du der igen alligevel,

med alt det der er dig,

klar til at udfordre dit held,

og den usynlige grænse krydses som en leg.